fbpx
+45 30 22 86 62 info@fler-tal.dk

Rapportering

Mangler du overblik over virksomhedens økonomiske og finansielle udvikling? Og føler du at beslutninger i forretningen ikke altid træffes på et solidt datagrundlag? Så er rapportering et værktøj du bør overveje.

 

Hvad er rapportering og hvordan kan det hjælpe din virksomhed?

Rapportering handler om at udarbejde rapporter om virksomhedens økonomiske tilstand – fx en gang om måneden eller hvert kvartal. I rapporten skelnes der typisk mellem finansielle og operationelle data. De finansielle data omhandler regnskaber og budgetter, men kan også bestå af investeringsanalyser eller nøgletalsberegninger.

Med udgangspunkt i disse oplysninger kan du besvare spørgsmål som:

  • Overholder virksomheden sine budgetter?
  • Hvilken investering er mest fordelagtig?
  • Er virksomheden i stand til at generere overskud af den indskudte kapital?
  • Kan vi modstå økonomiske tab – både på kort og lang sigt?
  • Og meget mere

De operationelle data omfatter derimod oplysninger om virksomhedens konkurrenter, medarbejdere, markeder og image udadtil.

Med disse tal i hånden kan du fx svare på spørgsmål som:

  • Hvilke markeder er mest attraktive?
  • Hvor belastende er den enkelte medarbejder for virksomhedens økonomi?
  • Sælger virksomheden sine produkter for dyrt i forhold til konkurrenterne?

Kort sagt: På baggrund af de finansielle og operationelle data kan du træffe vigtige beslutninger om virksomhedens fremtid. Og derfor fungerer rapporteringen som en slags styringspind, der fortæller hvilken retning virksomheden bør bevæge sig.

 

Få professionel hjælp til rapporteringen

Rapportering omfatter mere end blot at udarbejde rapporter om virksomhedens sundhedstilstand.

Groft sagt kan rapportering inddeles i tre steps:

  • Step 1#: Sætte mål for virksomhedens fremtid. Målene skal være specifikke og målbare.
  • Step 2#: Indsamle data om virksomhedens økonomi og udvikling.
  • Step 3#: Følge op og vurdere om målene blev indfriet med udgangspunkt i de indsamlede data.

Flertal kan hjælpe med alle tre faser af rapporteringen, så du har et solidt grundlag for at træffe beslutninger om virksomhedens fremtidige aktiviteter. For mere information om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed – hvad end det drejer sig om rapportering, regnskab eller bogføring – så kontakt os i dag for et uforpligtende møde.