fbpx
+45 30 22 86 62 info@fler-tal.dk

Økonomistyring?

Økonomistyring går ud på at træffe økonomiske beslutninger baseret på grundige forudberegninger. Ofte sammenstilles flere handlemuligheder og deres konsekvenser for at skabe et samlet overblik. Et eksempel kunne være en investering i en ny maskine, hvor flere investeringsmuligheder og deres afkast/risiko sammenlignes. En anden udfordring kunne være at vælge det rigtige lån blandt flere mulige tilbud. Her vil man ofte kigge på de samlede omkostninger for de forskellige lån (udtrykt ved ÅOP), og typisk vælge den billigste løsning. Med en effektiv økonomistyring er det altså muligt at maksimere virksomhedens indtjening og minimere omkostningerne. Men økonomistyring er meget mere end det…

 Økonomistyringens tre områder

 Økonomistyring dækker tre centrale områder:

=

Aktivitetsstyring - som handler om at udnytte markedsmulighederne på bedste vis. Det kunne fx dreje sig om at vælge det bedste kundesegment eller den mest optimale indkøbsstrategi

=

Kapacitetsstyring - der går ud på at udnytte den nuværende kapacitet bedst muligt. Det kunne fx handle om at optimere arbejdsprocessen i produktionen eller udnytte den fysiske plads på lageret mest optimalt.

=

Likviditets- og finansstyring - som drejer sig om at sikre en god likviditet i virksomheden. Det vil sige sørge for, at der er tilstrækkelig kapital til at betale de løbende fordringer

Disse tre områder udgør kernen af økonomistyringen, og spiller en afgørende rolle for, at virksomheden kan nå sine økonomiske målsætninger.

 

Har du brug for en effektiv styring af økonomien?

 Flertal har ansatte, bogholdere, økonomichefer, lønbogholder og andre specialister, som kan tage sig af økonomistyringen i din virksomhed. Vi hjælper fx med at udarbejde et budget, der viser dine forventede indtægter og udgifter for fremtiden, så du har en ide om, hvad du har at gøre godt med.
Derudover følger vi naturligvis op på budgettet, og vurderer om virksomheden var i stand til at overholde det. Endelig foretager vi også beregninger af økonomiske nøgletal, så du har et overblik over den økonomiske og finansielle udvikling i forretningen.
Med nøgletal som afkastningsgrad, omsætningshastighed og soliditetsgrad, er det fx muligt at besvare spørgsmål som:

=

Er vi i stand til at generere overskud fra den indskudte kapital?

=

Udgør overskuddet en tilstrækkelig stor del af omsætningen eller er omkostningerne for store?

=

Hvor stort et økonomisk tab er vi i stand til at klare i tilfælde af en finansiel eller økonomisk krise? Med disse oplysninger er det forholdsvis nemt at træffe beslutninger om virksomhedens økonomi, da de afslører hvor problemet ligger.

Så har du brug for en kompetent sparringspartner til at varetage virksomhedens økonomistyring, så kontakt os i dag. Vi kommer gerne med et uforpligtende tilbud.