Optimize ApS køber Flertal ApS

To stærke regnskabsvirksomheder bliver til én. Der er store synergieffekter, og sammenlægningen af de to virksomheder vil give kunderne en særdeles kompetent, stærk og effektiv samarbejdspartner.
Kender hinanden
Som led i en fremtidssikring og generationsoverdragelse sælger Charlotte Barsballe Schmidt Flertal ApS til Optimize ApS pr. 1. april 2025.
Begge virksomheder er solidt funderet og tilbyder alle ydelser indenfor økonomistyring, regnskab og løn/HR.
De to virksomheder har gennem årerne haft et godt øje til hinanden og endog haft et vist samarbejde om nogle kunder. ”Jeg har altid haft stor respekt for Charlotte, og den virksomhed hun har bygget op”, fortæller Julie Rettig Petersen og fortsætter:
“Derfor blev jeg rigtig glad og stolt, da Charlotte første gang fortalte om sine tanker om et generationsskifte og spurgte, om det var noget for mig. Det skulle jeg og min bestyrelse ikke tænke længe over, for sammen vil vi stå rigtig stærkt.”
Charlotte deler den gensidige respekt:
“Julie insisterer på høj kvalitet og faglighed i opgaveløsningen. Jeg har derfor altid følt mig tryg i vores samarbejde og haft stor tillid til Optimize. Jeg har helt ro i maven og er overbevist om, at Flertals kunder og medarbejdere er kommet i trygge hænder nu og i fremtiden.”
Business as usual
Her og nu fortsætter Flertal og Optimize den normale drift, og kunderne vil ikke mærke noget til sammenlægningen. Det samme gælder for medarbejderne, der alle bliver i deres nuværende roller og på nuværende arbejdsplads. Ligeledes fortsætter Charlotte i virksomheden efter sammenlægningen.
Med tiden vil de to organisationer lægges fuldt sammen med fokus på at skabe stærke faglige miljøer indenfor de forskellige fagområder. Som Julie Rettig Petersen, stifter og direktør for Optimize ApS, siger:
“Med den samlede, udvidede medarbejderstab vil vi bedre kunne udnytte ressourcerne i spidsbelastningsperioder. Vi er en branche med mange og stramme deadlines. Med flere hænder og gode kompetencer vil sammenlægningen klart være en fordel.”
Charlotte Barsballe Schmidt, ejer og direktør for Flertal ApS supplerer:
“Der er nogle gode synergier mellem vores to virksomheder. Vi supplerer hinanden på en god måde – både hvad angår kompetencer, kundesegmenter og virksomhedskultur. Jeg føler, at vi går en tryg fremtid i møde sammen.”
Om Optimize ApS
Virksomheden er etableret i 2012 og har i dag 5 ansatte i Danmark samt et datterselskab i udlandet med 8 medarbejdere. Julie Rettig Petersen, der oprindelig startede virksomheden, er i dag medejer og direktør i virksomheden.
Om Flertal ApS
Virksomheden er etableret i 2008 og har i dag 12 ansatte. Charlotte Barsballe Schmidt, der oprindelig startede Flertal ApS, er i dag ejer og direktør i virksomheden.
For yderligere information
Julie Rettig Petersen, Direktør Optimize, tlf.: 29 99 18 65, mail: julie@optimize.dk
www.optimmize.dk
Charlotte Barsballe Schmidt, Flertal, tlf.: 30 22 22 54, mail: chs@fler-tal.dk