+45 30 22 22 54 info@fler-tal.dk

Momsafregning

Købsmoms, salgsmoms, momsafregning, momsindberetning og momsregnskab. Moms er uden tvivl et kompliceret og omfattende emne, som kan være næsten umuligt at finde rundt i. Men sådan behøver det ikke at være. Lærer du bare de mest grundlæggende regler at kende, er du kommet et langt stykke.

 

Hvem, hvad, hvor & hvornår?

 

Som grundregel er alle danske virksomheder med en omsætning på over 50.000 kr. over en 12-måneders periode momspligtige. Hører du til denne kategori skal du altså afregne moms en eller flere gange om året. Spørgsmålet er: Hvordan gør du det og hvor ofte skal du egentlig afregne moms? Når du skal afregne moms med SKAT, finder du ganske enkelt forskellen mellem virksomhedens salgs- og købsmoms.

  • Salgsmomsen er den moms du opkræver, når du sælger en vare.
  • Købsmomsen er derimod den moms du betaler til leverandører, når du køber en vare.

Forskellen mellem disse to beløb afgører om du skal betale moms eller have penge tilbage i moms. Er salgsmomsen større end købsmomsen, skal du betale differencen til SKAT. Er det omvendte tilfældet, skal du derimod have differencen tilbage af SKAT. Dog er der stor forskel på hvor ofte du som virksomhed skal afregne moms.
Her er de grundlæggende retningslinjer:

  • Er det momspligtige salg under 1 mio. kr. skal der afregnes moms hvert halve år
  • Er det momspligtige salg mellem 1-15 mio. kr., skal der afregnes moms hvert kvartal
  • Og er det momspligtige salg over 15 mio. kr., årligt skal der afregnes moms hver måned

Kort sagt: Jo mere din virksomhed sælger, des oftere skal der afregnes moms.

 

Momsreglerne kan være komplicerede

 

Momsloven er meget omfattende og indeholder over 80 paragraffer. Der er altså meget at holde styr på, og derfor kan det være en fordel at lade en erfaren revisor tage sig af momsafregningen. På den måde undgår du ubehagelige overraskelser og bøder, der ellers kunne være undgået. Flertal kan også bistå med rådgivning om moms, skat og afgifter. Så er du i tvivl om hvorvidt du skal betale moms eller lønsumsafgift? Undrer du dig over om du skal betale moms ved salg af virksomhed? Eller vil du bare gerne have hjælp til momsafregningen? Så er hjælpen kun et klik væk. Kontakt Flertal i dag og hør mere om hvad vi kan gøre for dig.