+45 30 22 22 54 info@fler-tal.dk

APV står for arbejdspladsvurdering. Ifølge lov om arbejdsmiljø skal alle virksomheder med ansatte udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. Men hvordan gør du det? Hvorfor er det så vigtigt? Og hvad skal vurderingen præcist indeholde?

 

Den egentlige grund til at lave en APV

 

En arbejdspladsvurdering er ikke kun til for myndighedernes skyld, men i høj grad også din egen. Et sikkert og trygt arbejdsmiljø er nemlig med til at nedbringe sygefraværet og reducere risikoen for ulykker, skader og potentielle erstatningskrav. Derudover bidrager et sundt arbejdsmiljø til medarbejdernes trivsel og glæde på arbejdspladsen. Da tilfredse og motiverede medarbejdere for de fleste virksomheder er grundlaget for succes, er dette ikke et område du bør forsømme.

 

Hvordan foretager du vurderingen af arbejdspladsen?

 

Arbejdstilsynet har udarbejdet en detaljeret tjekliste, som du skal følge. Faktisk er der ikke kun en tjekliste, men 85 – en for hver branche! Du kan finde den rigtige tjekliste for din virksomhed her. Hver tjekliste indeholder en række spørgsmål, som du skal svare enten ja eller nej til. Et typisk spørgsmål kunne være: “Sker det, at der siver vand ind gennem vægge, tage og/eller gulv?” Eller: “Mangler medarbejderne hjælp og støtte fra kollegaer?”

 

Hvad skal vurderingen indeholde?

 

Spørgsmålene i tjeklisten afhænger af hvilken branche din virksomhed tilhører, men dækker ofte de samme temaer. En murervirksomhed skal fx svare på spørgsmål vedrørende kemi, støv og løft af tunge genstande. En grafisk virksomhed skal dog også svare på spørgsmål vedrørende indeklima – herunder luftkvalitet og risikoen for skimmelsvamp. Virker alt dette kompliceret? Så tøv ikke. Flertal hjælper nemlig gerne med at udarbejde en arbejdspladsvurdering. Dermed er du sikker på at arbejdet bliver udført korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Så har du brug for hjælp med at udarbejde en APV, er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi har den nødvendige erfaring, det rigtige netværk og den rette indstilling.